Løntrin

Et løntrin angiver en bestemt plads på en lønskala, som man ofte ser anvendt i offentlige og overenskomstdækkede job. Princippet er, at grundlønnen afhænger af det trin, man er placeret på. Normalt rykker man op i løntrin i takt med sin anciennitet – altså hvor mange års erfaring man har samlet inden for faget eller stillingstypen. Løntrin giver på den måde en klar ramme for lønudviklingen for mange, inklusive pædagoger. Hvert trin repræsenterer et konkret lønbeløb, hvis størrelse typisk justeres gennem overenskomstforhandlinger.

Pædagogers løn følger i vid udstrækning de løntrin, som findes i overenskomsterne, forhandlet frem af blandt andre fagforeningen BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund). Som nyuddannet pædagog begynder man typisk på et fastsat grundløntrin, og lønnen stiger herefter i takt med den opsparede anciennitet i faget; man rykker automatisk op efter et vist antal års beskæftigelse. Dette system bruges for pædagoger ansat i kommuner og selvejende institutioner under kommunal overenskomst, men ses også i dele af det private og statslige. Hvilket løntrin man starter på, når man bliver ansat, afgøres ud fra den dokumenterede pædagogiske erfaring, man bringer med sig.

Grundlønnen fra løntrinnet er dog sjældent hele historien om en pædagogs løn. Der findes nemlig forskellige tillæg, som kan lægges oveni. Det drejer sig for eksempel om funktionstillæg, hvis man har særlige opgaver som tillidsrepræsentant eller vejleder, eller kvalifikationstillæg for relevant videreuddannelse. Tillæg for arbejde på skæve tidspunkter, som aften eller weekend, er også almindelige. Desuden åbner overenskomsterne ofte for lokal lønforhandling ude på arbejdspladserne. Her kan der aftales individuelle løntillæg, som ligger ud over den centrale aftale og løntrinene. Resultatet er, at den løn, man får udbetalt, typisk består af grundlønnen plus en række centralt og lokalt aftalte tillæg.